Vesthimmerlands El-Forsyning har stor succes med erhvervs-el

Den lille lokale elforsyning i Vesthimmerland har stor succes med at tilbyde erhvervsvirksomheder billig el. I efteråret søsatte elforsyningen en kampagne over for erhvervsvirksomheder.

Og vi må sige, at vi har fået god respons på denne kampagne – både fra erhvervslivet i Vesthimmerland og fra virksomheder uden for lokalområdet, oplyser direktør Morten Degn, Vesthimmerlands El-Forsyning. Også private kunder, som får ligeså gode vilkår som erhvervskunderne, kan være med.

Adskillige nye kunder hos Vesthimmerlands Elforsyning

Vesthimmerlands El-Forsyning har fået adskillige nye såvel erhvervskunder som private husstande i sidste del af 2009. Det skyldes efter Morten Degns opfattelse, at den lokale elforsyning tilbyder en af Danmarks mest favorable elpriser.

Samtidig kan virksomhederne godt li´ vort koncept, hvor effektiv drift og godt købmandskab kommer samtlige forbrugere til gode. Det er imidlertid også helt nødvendigt at være oppe på mærkerne, fordi vore store konkurrenter gennem aggressiv markedsføring søger at lokke forbrugere over til dem, understreger Morten Degn.

MortenDegn_StorSucces

Direktør Morten Degn, Vesthimmerlands El-Forsyning: Billige elpriser får mange til at købe el hos os.